Om projektet

Børn & Familier – Forum for udvikling i socialt arbejde har fået satspuljemidler til at kvalitetsudvikle arbejdet med plejebørn og børn i aflastning. Formålet med kvalitetsudviklingen er at give familieplejeområdet et kvalitetsløft og sikre, at plejebørn får langt bedre betingelser end i dag for at udvikle stabile familierelationer, få et godt arbejdsliv og deltage i samfundslivet i øvrigt som ligeværdige borgere.

Børn & Familier vil opfylde målsætningerne ved systematisk dokumentation og synliggørelse af effekten af arbejdet blandt deltagerorganisationernes familieplejekonsulenter og i de tilknyttede plejefamilier på tre udvalgte områder:

* Netværksanbringelser
* Samvær mellem plejebørn og egne forældre
* Tilsynet med plejebørn og aflastningsbørn

Børnene og de unge vil opnå en mere kvalificeret familieplejeanbringelse, hvad angår inddragelse, skolegang, familierelationer, udvikling og trivsel, etc. Deres forældre vil opleve, at de bliver bedre inddraget, og både plejebørn, plejeforældre og forældre vil opleve mindre uro omkring anbringelsen, så der sker færre uplanlagte ophør.

Projektet løber til udgangen af 2011 og gennemføres i samarbejde med Rambøll Management.

I menupunkterne kan du hente informationer om projektet. Du kan ligeledes få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Vidensudvikler i Børn & Familier, Hanne Lundsby Jakobsen
E-mail: hlj@boernogfamilier.dk
Telefon: 3325 8806